Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Søborg Skole
Mobil menu

Nye parkeringsrestriktioner på Wergelands Allé

Gladsaxe Kommune etablerer ny skiltning for parkerering på Wergelands Allé i sommeren 2022. Nedenfor kan man læse om de nye regler og baggrunden for dem samt se billedet med skilteplanen. Søborg Skole trafikpolitik kan også ses nedenfor.

Skolebestyrelsen påtænker, at revidere skolens trafikpolitik i det nye skoleår, da den er fra 2015. Centralt i politikken står, at skolen opfordrer forældre til, at deres børn tager hjemmefra i godt tid og at de går eller cykler til skole. Af trafiksikkerhedmæssige hensyn ønsker vi fortsat at alle bilister undgår 3-punktsvendinger.

Jeg håber, at alle vil tage godt imod de nye p-foranstaltninger, der skal forbedre sikkerheden på skolevejen. I den første periode, nok særligt i den først skoleuge efter ferien, er planen, at en lokal parkeringsvagt står til rådighed med vejledning om morgenen.

By og Miljøforvaltningen har i noget tid været bekendt med kaotiske trafikale forhold foran skolen i morgenmyldretiden på Wergelands Alle, forbundet med aflevering af skolebørn i bil og øvrig trafik.

Trafik og Mobilitetsafdelingen har i samarbejde med Ejendomscentret fået udarbejdet en trafikanalyse af en uvildig rådgiver, da projektleder Rikke Much fra Ejendomscentret var ved at udarbejde et program for Søborg Skoles udvidelse.

En række forhold er taget i betragtning ved udarbejdelse af de nye parkeringsrestriktioner, herunder vejens bredde, det signalregulerede vejkryds Søborg Hovedgade/Wergelands Alle, samt overkørsler til private ejendomme på Wergelands Alle.

Den vedlagte skilteplan har vi drøftet med og fået godkendt af Københavns Vestegns Politi.

Formålet med de nye p-restriktioner er at få skabt mere ro og orden, og dermed større tryghed og trafiksikkerhed, på Wergelands Alle når børn ankommer i bil og skal afleveres i skole.

De overordnede linjer er:

  • Fredeliggøre vejstrækningen op til det signalregulerede kryds, for at undgå dårlig fremkommelighed/propper pga. holdende/parkerede biler, således at to modsatrettede køretøjer kan komme forbi hinanden og komme igennem  krydset.
  • I spidstimen kl. 7.30-8.30 er det kun muligt for biler at parkere/holde i den ene side af vejen, på skolens side, for at kunne opretholde færdsel i begge retninger.

Efter kl. 8.30 er trafikbelastningen aftaget, så det bliver muligt at parkere/holde i begge sider af vejen, på trækning mellem de to vejindsnævringer.

  • Der er ubegrænset standsning og parkering på den resterende del af vejen ned forbi boldbanen.

Der vil være en indkøringsperioden på 14 dage efter opsætning af de nye skilte, på den måde at vores p-vagt Marko vil være til stede kl. 7.30-8.30 og vejlede forældrene i de nye forhold.

 

Dokumenter

Trafikpolitik Søborg Skole_1.pdf

Shape Created with Sketch.